Republikken Kroatien er et parlamentarisk demokrati. Forfatningen er fra 1990 med senere, omfattende revisioner. Den lovgivende magt ligger hos et parlamentet, Sabor, der har 153 medlemmer, som er valgt på partilister i direkte valg. De vælges for fireårsperioder.

Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges i direkte valg for en femårsperiode. Præsidenten udpeger premierministeren. Det bliver almindeligvis lederen af flertalspartiet eller -koalitionen, som derefter skal godkendes af parlamentet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig