Mange træk ved fransk forvaltning går tilbage til tiden efter Revolutionen, da der blev indført et stærkt centraliseret styre. Decentraliseringsreformen i 1982 skabte dog en ny kompetencefordeling og nye samarbejdsformer, som er karakteriseret ved et snævert samspil mellem centraladministrationen og regionerne, departementerne, der igen er opdelt i arrondissementer og kantoner, og kommunerne.

Centraladministrationen er som helhed underlagt premierministeren, der sørger for koordinationen mellem de enkelte ressortministerier. Centraladministrationens opgave er at skabe rammer for hele landet og føre de love og forordninger ud i livet, som gælder i hele Frankrig. Lokalt er centraladministrationen repræsenteret i regionerne og departementerne ved præfekter og dertil hørende administrationer.

Frankrig er opdelt i 13 regioner foruden de fem oversøiske departementer Guadeloupe, Martinique, Fransk Guyana, Mayotte og Réunion. Hver region omfatter fra et til otte departementer og styres af et folkevalgt conseil régional med en præsident i spidsen; det arbejder især med områder som regionsudvikling, byggeri, transport og infrastruktur, sociale forhold samt undervisning og kultur. Indtægterne stammer hovedsagelig fra bloktilskud fra staten og fra lokalskatter.

Hvert af de i alt 96 departementer i selve Frankrig ledes igen af et conseil général bestående af en folkevalgt repræsentant for hver kanton, hvoraf der findes 3500.

Frankrigs mindste administrative enheder er de 35.756 kommuner (2016). En borgmester (maire) står i spidsen for en folkevalgt kommunalbestyrelse, conseil municipal.

På alle niveauer gælder særordninger for de to store byer Paris og Lyon samt for Korsika og alle oversøiske besiddelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig