Elfenbenskysten - forfatning, Forfatningen er fra 1960 med en række ændringer i tidsrummet 1971-86. Oppositionspartier blev tilladt i 1990. Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges ved et direkte valg for en femårsperiode og kan genvælges. Præsidenten udpeger statsministeren, som er ansvarlig over for præsidenten. Den lovgivende magt ligger hos en Nationalforsamling med 175 medlemmer, valgt ved direkte valg for en femårsperiode. Endvidere er der et rådgivende organ med 120 medlemmer, der er udpeget af præsidenten på grundlag af deres ekspertise og erfaring.

Læs mere om Elfenbenskysten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig