Botswana - forfatning er en republik. Ifølge forfatningen fra 1966 ligger den udøvende magt hos præsidenten, som vælges ved direkte valg hvert femte år. Regeringen består af præsidenten, vicepræsidenten og ti andre ministre, alle udpeget af præsidenten. Parlamentet, der har den lovgivende magt, består af præsidenten, et overhus på 15 medlemmer og en nationalforsamling på 41 medlemmer. I overhuset, Høvdingehuset, der lovgiver om stammespørgsmål, og som skal rådspørges mht. ændringer af forfatningen, sidder bl.a. høvdingene for de otte ledende stammer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig