En del af nationalsocialismens selvforståelse kom til udtryk ved indoptagelsen af førkristne symboler; fotografiet fra propagandaopvisningen i Nürnberg i 1933 viser en parade med det karakteristiske hagekors, dels på bannere, dels i kombination med ørnestandarden, et felttegn benyttet af den romerske hær i antikken.
Den nazistiske førergruppe, fotograferet i München den 9. november 1937 ved den årlige march til minde om nazibevægelsens 16 martyrer fra Ølstuekuppet i 1923. Det var NSDAP's vigtigste højtidsdag, og partiledelsen er her fotograferet i Rosenheimer Straße på vej fra Bürgerbräukeller, hvor kuppet fandt sted (bag sidste bygning tv.), til Feldherrenhalle, hvor de 16 nazister blev dræbt. Ud over Hitler ses bl.a. Göring th. for ham, Hess bag Göring, tv. for Hitler Rosenberg og længere ude tv. Himmler og Frick.
Nationalsocialistisk parade i Magdeburg, 1938.
De danske nazister (DNSAP) demonstrerer ved Den lille hornblæser i København, den 17. november 1940.
Nationalsocialisme var en politisk strømning og ideologi, der udgjorde det idémæssige grundlag for den tyske nazistiske bevægelse med Adolf Hitler i spidsen, Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, NSDAP, og for det nazistiske Tredje Rige 1933-1945.
nazisme, Nationalsozialismus
Nationalsocialismens rødder og oprindelse rækker tilbage til tiden før 1920, da NSDAP blev dannet.
Nationalsocialismen – i betydningen en national socialisme i modsætning til den internationale – opstod oprindelig som politisk strømning blandt tysktalende og tysksindede arbejdere og håndværkere i de sudetertyske grænseområder af Østrig-Ungarn, der følte sig truet af de ikke-tyske nationaliteter i dobbeltmonarkiet, især den tjekkiske, og i stedet for i klassesolidariteten så den egentlige solidaritet og socialisme i det tyske og nationale fællesskab.
Det førte i begyndelsen af 1900-tallet til dannelsen af tysk-nationale arbejderpartier i Østrig-Ungarn. I 1918 dannedes Deutsche Nationalsozialistische Arbeiterpartei, der bestræbte sig på at blive et samlingsparti for tyskere fra alle klasser.
Det østrigske parti blev i 1920 lagt ind under det tyske NSDAP, der dels blev hovedkraften i nationalsocialismen, dels udviklede den nationalsocialistiske ideologi og politik.
Her fik nationalsocialismen et radikalt nationalt og senere racistisk islæt, idet den blev formlen for en "socialisme" eller et eksklusivt fællesskab inden for samme nation, folk eller race, et "racerent" eller "arisk" fællesskab for det såkaldte ariske eller germanske herrefolk, der gennem erobring af Lebensraum skulle dominere de ikke-germanske folk i et Stortyskland. Et andet element i den nationalsocialistiske ideologi var Blut und Boden-idéen, der bl.a. spillede en vigtig rolle i SS og hos bondelederen Walther Darré.
Ideologisk og programmatisk byggede nationalsocialismens tankegods på en række tænkere fra 1800- og 1900-tallet som Richard Wagner, J.A. Gobineau (1816-82) og H.S. Chamberlain samt på socialdarwinismen og fascismen.
I NSDAP defineredes nationalsocialismens centrale idéer, som de bl.a. fremgik af Hitlers Mein Kampf (1925-1927), som völkisch (racistisk) nationalisme (alle tyskere skulle samles i én stat), folkefællesskab, antisemitisme, antibolsjevisme, Lebensraum og en stærk, autoritær stat.
Dette racebaserede folkefællesskab søgte det nazistiske regime efter 1933 at realisere ved legalt og illegalt at udelukke alle, der ikke var af tysk blod, fra det nationale fællesskab.
Dette blev ført ud i det ekstreme med folkemordet på Europas jøder fra 1941; samme år blev idéen om Lebensraum søgt virkeliggjort med angrebet på Sovjetunionen.
I sin politik var nationalsocialismen som praktiseret af NSDAP i Tyskland antidemokratisk, antiparlamentarisk og antipluralistisk og bygget op omkring et autoritært førerprincip, og den bedrev oprindelig udenomsparlamentarisk, "revolutionær" politik.
NSDAP blev dog taktisk tvunget til at følge en parlamentarisk vej, indtil partiet kom til magten, hvorpå det forbød andre partier, eliminerede pluralismen og indrettede en autoritær førerstat.
Som politisk ideologi fandtes nationalsocialismen i en række imitationspartier i andre lande, fx DNSAP i Danmark og Vidkun Quislings Nasjonal Samling i Norge. Idéen om det nationale, racerene folkefællesskab genfindes i flere af de nynazistiske grupper.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.