Venstres sommergruppemøde i 1978.
Fire af Venstres topfolk ved partiets sommergruppemøde i Skagen den 3. august 1978. Samme år dannede Venstre i den såkaldte arbejder-bonde-regering med Anker Jørgensens Socialdemokrati. Henning Christophersen (nr. 2 fra venstre), partiets daværende leder, blev udenrigsminister. Anders Andersen (tv.) blev økonomi- og skatteminister, Niels Anker Kofoed (nr. 2 fra højre) landbrugsminister og Ivar Hansen tv. minister for offentlige arbejder (svarende til vore dages transportminister).
Venstres sommergruppemøde i 1978.
Af /Ritzau/Scanpix.

Venstre er et dansk liberalt politisk parti med en historisk baggrund som landboparti og en forholdsvis stærk lokal forankring. Siden Systemskiftet i 1901 har partiet fostret 11 statsministre, og bortset fra perioden 1968-1993 har det som oftest været det største borgerlige parti.

Faktaboks

Også kendt som

Venstre, Danmarks Liberale Parti (partiets officielle navn)

Fra slutningen af 1920'erne eksisterede der organisationer kun for kvinder med tilknytning til partiet. I 1933 blev Venstres Kvinder stiftet, og formanden og næstformanden havde i perioder sæde i hovedbestyrelsen. Venstres Kvinder blev nedlagt i 1970.

1870-1910

Klaus Berntsen.
Venstremanden Klaus Berntsen var konseilspræsident (statsminister) fra 1910-1913.
Klaus Berntsen.
Af /Ritzau Scanpix.

Partiet blev stiftet 1870 under navnet Det Forenede Venstre, 1895-1910 kaldt Venstrereformpartiet, fra 1910 Venstre og siden 1963 Venstre, Danmarks Liberale Parti. Se også Bondevennernes Selskab, Det Moderate Venstre og Det Danske Venstre.

Venstre bestod i de første årtier af flere forskellige og ofte indbyrdes stridende grupperinger. Det samlende var bekendelsen til liberalismen, varetagelsen af landbrugets og landbobefolkningens interesser samt modstanden mod Højre.

Efter partiet i 1872 havde fået absolut flertal i Folketinget, blev det ledende i kampen for indførelsen af folketingsparlamentarisme (Forfatningskampen), hvorunder partiet i 1895 spaltedes i Venstrereformpartiet og Det Moderate Venstre.

I 1905 udskiltes Det Radikale Venstre, hvorefter Venstrereformpartiet og Det Moderate Venstre i 1910 atter samledes under navnet Venstre.

1910-1968

Tre partiledere i Folketinget i 1972: Venstres Poul Hartling (i midten) sammen med den daværende statsminister, socialdemokraten Anker Jørgensen (tv.) og den radikale tidligere statsminister Hilmar Baunsgaard. Hartling blev statsministre for en smal venstreregering efter jordskredsvalget året efter.

.

Venstre udsprang af en stærk folkelig bevægelse, som efterhånden blev organiseret i et vidt forgrenet net af lokale foreninger, oftest med en tæt tilknytning til andelsbevægelsen og den lokale avis. Først i 1929 blev en egentlig landsorganisation dannet; siden har partiet været opbygget som masseparti med en kulmination i medlemstallet i 1950 på ca. 200.000 mod 32.183 i 2019.

Med det faldende antal landbrug og afvandringen fra landbruget fra midt i 1950'erne blev partiets hidtidige medlems- og vælgergrundlag kraftigt reduceret. I 1920 stemte 34,0 % på Venstre, i 1947 27,6 % og i 1987 10,5 %.

Fra Systemskiftet 1901 frem til 1968 var Venstre det selvskrevne borgerlige statsministerparti; det dannede regering alene 1901-1913 (undtagen 1909-1910), 1920-1924, 1926-1929, 1945-1947 og 1973-1975. 1950-1953 dannede Erik Eriksen regering sammen med Det Konservative Folkeparti, og VK-samarbejdet fortsatte i opposition til de socialdemokratisk ledede regeringer frem til 1965, da Venstres nyvalgte formand, Poul Hartling, i "Svanningetalen" løsgjorde Venstre fra dette samarbejde.

Fra midten af 1960'erne påbegyndtes en omstillingsproces fra landboparti til et mere bredt favnende liberalt parti.

1968-2001

Uffe Ellemann-Jensen, mens han var udenrigsminister.

.
Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen
Anders Fogh Rasmussen (tv.) overdrager formandsposten i Venstre til Lars Løkke Rasmussen på partiets landsmøde i Odense i 2009. Løkke Rasmussen overtog også posten som statsminister indtil folketingsvalget i 2011 og blev siden igen statsminister 2015-2019. I 2021 meldte han sig ud af partiet, og i 2022 dannede han sit eget parti, Moderaterne, der samme år blev Venstres regeringspartner.
Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen
Af /Ritzau/Scanpix.

1968-1971 måtte Venstre acceptere, at den radikale Hilmar Baunsgaard var statsminister i VKR-regeringen, og 1978-1979 indgik Venstre overraskende et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet under Anker Jørgensens ledelse.

I 1984 valgtes Uffe Ellemann-Jensen til formand, og under hans og næstformand Anders Fogh Rasmussens ledelse lykkedes det i 1990'erne at genvinde Venstres historiske position som det største og det dominerende borgerlige parti gennem profilering af den liberale ideologi i en skarp konfrontation med Socialdemokratiet, bl.a. omfattende slankning af den offentlige sektor, øget markedsstyring og privatisering, pro-EU-holdning og synspunktet individet frem for systemet.

1982-1993 deltog Venstre i de skiftende borgerlige regeringer med den konservative Poul Schlüter som statsminister og Uffe Ellemann-Jensen som udenrigsminister.

Det lykkedes ikke Venstre at erobre regeringsmagten efter valget i 1998. Derfor trådte partiets formand, Uffe Ellemann-Jensen, tilbage, og Anders Fogh Rasmussen valgtes i stedet. Han ændrede omgående Venstres hidtidige ideologisk betonede konfrontationsstrategi til en strategi med appel til midterpartierne og -vælgerne.

2001-2015

Ved valget i 2001 formåede Venstre under sloganet Tid til forandring og med en effektiv og strømlinet kampagne, hvor temaerne bl.a. var en markant stramning af udlændingepolitikken, skattestop, afskaffelse af ventelister til sygehusene, modernisering af den offentlige sektor og øget valgfrihed, at blive landets største parti med en tilslutning på 31,2 % af stemmerne og 56 mandater. Denne position havde partiet ikke haft siden 1924.

Anders Fogh Rasmussen blev statsminister for en VK-regering, som alene sammen med Dansk Folkeparti havde flertal; for første gang siden 1929 var en borgerlig regering ikke afhængig af støtte fra et eller flere midterpartier.

Trods tilbagegang både i 2005 (29,0 % af stemmerne og 52 mandater) og 2007 (26,2 % og 46 mandater) forblev partiet det største, og regeringen fortsatte med uændret parlamentarisk støtte, idet Ny Alliance (se Liberal Alliance) fra 2007 ligeledes støttede det nu spinkle flertal.

I de to første VK-regeringer blev gennemført et skattestop og en sænkning af personskatten, en kommunalreform, der begrænsede antallet af administrative enheder, samt velfærds- og globaliseringsreformer. Den stramme udgiftspolitik for den offentlige sektor førte imidlertid til en stigende utilfredshed med det offentliges løn- og serviceniveau. Regeringen støttede uden forbehold USA's krig i Irak fra 2003 til 2007.

Ved folketingsvalget i 2011 mistede Venstre på trods af en fremgang til 47 mandater (26,7 % af stemmerne) regeringsmagten under dets formand og statsminister siden 2009, Lars Løkke Rasmussen, til en socialdemokratisk ledet regering med Helle Thorning-Schmidt som statsminister.

2015-2019

Jakob Ellemann-Jensen (th.) med sin far, Uffe Ellemann-Jensen, efter sit valg til formand ved Venstres landsmøde lørdag 21. september 2019.
Byline: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

På trods af en tilbagegang til 34 mandater (19,5 % af stemmerne) blev resultatet af valget i 2015 en ren Venstre-regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. I november 2016 dannede Venstre regering med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti under statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Trods Venstres fremgang ved valget i 2019 til 43 mandater (23,4 %) overgik regeringsmagten til Socialdemokratiet. Tabet af regeringsmagten og intern strid i partiets ledelse førte til et så massivt pres fra hovedbestyrelsen og menige partimedlemmer, at Lars Løkke Rasmussen valgte at trække sig som formand. Jakob Ellemann-Jensen afløste ham på posten i september 2019.

Efter 2019

Folketingsperioden blev præget af dannelsen af to nye partier med baggrund i Venstre, dels Lars Løkke Rasmussens Moderaterne, dels Danmarksdemokraterne, stiftet af tidligere næstformand Inger Støjberg; og ved folketingsvalget 2022, der blev præget af stort opbrud blandt de borgerlige partier, fik Venstre 13,3 % af stemmerne og tabte 20 af sine 43 mandater. Tilslutningen ved et folketingsvalg var således den laveste siden 1988, hvor partiet med Ellemann-Jensens far som formand havde opnået 22 mandater.

Efter folketingsvalget gik Venstre med i en trepartiregering over midten med Socialdemokratiet og Moderaterne. Regeringsdeltagelsen blev efter få måneder fulgt af dårlige meningsmålinger for Venstre og uro i partiets bagland over regeringens kurs, og Jakob Ellemann-Jensen forlod den 23. oktober 2023 politik. Han blev afløst som organisatorisk næstformand af Stephanie Lose indtil partiets landsmøde i november 2023.

Venstrefolk

Af markante personer fra Venstre kan nævnes Christen Berg, J.C. Christensen, Niels Neergaard, Thomas Madsen-Mygdal, Knud Kristensen, Erik Eriksen, Poul Hartling, Henning Christophersen, Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig