Frikommuner er et begreb i den offentlige forvaltning vedrørende kommuner. Fælles for aktiviteterne er, at de indebærer forsøg i kommunernes forvaltning med at afprøve nye løsningsmuligheder og metoder på de kommunale service- og udgiftsområder. Det kan være skole, daginstitutioner, det specialiserede sociale område, ældre- og plejeområdet, beskæftigelsesforanstaltninger, generel administration eller andre kommunale områder.

Faktaboks

Også kendt som

Frikommuneforsøg, udfordringsret, frisættelse og velfærdsaftaler.

Midlet til at opnå afprøvning af nye veje er at lade kommunerne handle på andre måder end forudsat i den gængse lovgivning. Kommunerne får hjemmel hertil, enten fordi der allerede i de statslige regler er muligheder for dispensationer herfra, eller fordi der via ny lovgivning eksplicit gives sådanne muligheder. Der kan evt. være en forudgående ansøgningsproces fra kommuner, der ønsker at være frikommune til det relevante ministerium.

Formålet med frikommuner

Et ofte nævnt formål med frikommuner eller velfærdsaftaler er ud over en bedre borgerbetjening at begrænse eller forenkle administrativt bureaukrati. Derimod vil man sædvanligvis undgå forsøg, som udover administrative konsekvenser stiller visse borgere – eller visse kommuner – økonomisk bedre end andre, ligesom der ikke kan dispenseres fra grundloven.

Hvorvidt de ønskede gevinster ved forsøgene opnås, er selvsagt ikke givet på forhånd. Men dette kan bl.a. bedømmes via løbende eller efterfølgende evaluering af forsøgene. Hvis et forsøg bedømmes som vellykket, kan det være nærliggende at udbrede erfaringerne til alle kommuner, evt. via generel lovgivning, eller i det hele taget inspirere til ny lovgivning.

Frikommuneforsøg kan siges at ligge i tråd med tankegangen i fiskal føderalisme.

De tidlige frikommuneforsøg

Frikommunebetegnelsen blev oprindelig, under en borgeligt-liberal regering, brugt om kommuner, der deltog i frikommuneprojektet 1985-1993.

Formålet med projektet var at give Folketinget og regeringen et bedre grundlag for at vurdere, hvordan reglerne for kommunernes styrelse og opgaveløsning skulle udformes. Indenrigsministeren udvalgte efter ansøgning i alt 30 kommuner og seks amtskommuner som frikommuner og friamtskommuner.

Frikommuneforsøg I og II

Efter en årrække uden frikommuneforsøg og spørgsmål ved disses reelle effekt blev forsøgene taget op igen i 2011/2012.

Frikommuneforsøg I

Et antal kommuner kunne ansøge om frikommunestatus fra 2012. Ni kommuner fik under den daværende socialdemokratisk ledede regering en sådan status, og havde i perioden 2012-2015 173 aktive forsøg svarende til 86 unikke forsøg.

Formålet ifølge Indenrigsministeriet, som også denne gang var koordinerende ministerium, var at bane vejen for afskaffelse af unødigt bureaukrati overalt i den kommunale sektor og i det hele taget at finde nye og effektive løsninger på kommunale udfordringer.

Frikommuneforsøg II

I 2016 ønskede regeringen at nytænke frikommuneforsøgene for den næste periode 2016-2020. Forsøget blev aftalt i økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2016. Det blev igangsat i 2017 og forlænget efter 2020.

Formålene var også her effektivisering men i det hele taget bedre opgaveløsning og kvalitetsudvikling. De foregående forsøg var blevet kritiseret for en bureaukratisk ansøgningsproces. Denne gang blev frikommunerne organiseret i frikommunenetværk, der skulle lave forsøg inden for et fælles tema.

Syv frikommunenetværk blev etableret med 38 kommuner. 79 forsøg blev godkendt og heraf 57 gennemført og evalueret.

Velfærdsaftaler – frikommuneforsøg III

Regeringen Mette Frederiksen, der tiltrådte i juni 2019 har endnu engang justeret frikommuneforsøgene, der nu benævnes såkaldte velfærdsaftaler. Forsøgene er fortsat under tre-partiregeringen fra 2023.

I forhold til tidligere forsøg er antallet af involverede kommuner begrænset til syv: Helsingør og Rebild på dagtilbudsområdet, Esbjerg og Holbæk på folkeskoleområdet samt Langeland, Middelfart og Viborg på ældreområdet. Omvendt er forsøget bredt i den forstand, at de pågældende kommuner angiveligt frisættes for hovedparten af den statslige regulering på de tre områder. Kommunerne skal dog fortsat overholde centrale lovgivningsmæssige hegnspæle på områderne, eksempelvis folkeskolelovens formålsparagraf.

Lovgivningen bar velfærdsaftalerne

Der ligger som ved tidligere forsøg en særlig lovgivning til grund for velfærdsaftalerne. Det gælder love fra fagministerierne fra 2020 om velfærdsaftaler på folkeskole- og dagtilbudsområderne og fra 2021 om ældreområdet. Lovene er gældende frem til den 30. september 2024.

Ifølge lovene er formålet: ”at frisætte udvalgte kommuner og tilbud (…) med henblik på at kunne udvikle velfærden på områderne og skabe større handlerum for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten og nærværet i velfærden til gavn for borgeren.”

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer (3)

skrev Lars Trap-Jensen

Denne artikel kan med fordel opdateres. Forsøg med frikommuner er siden 1985-93 blevet genindført og findes også i dag.

skrev Jacob Mollerup

Tak - og ja. Helt enig. Den er ved at blive opdateret sammen med en række andre opslag om kommuner og regioner. Vi prøver at have dem på plads op til KV21. Mvh Jacob

svarede Jacob Mollerup

Nu er den opdateret med den seneste udvikling. Tak og mvh Jacob

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig