AKF var et forskningsinstitut. Det blev oprettet i 1975 og drev samfundsvidenskabelig forskning samt metode- og vidensudvikling af betydning for regioner og kommuner.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Anvendt Kommunal Forskning.Tidligere Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut
Fra midten af 1980'erne blev AKF primært finansieret af Det Kommunale Momsfond, som var en statslig fond dannet af midler fra den kommunale momsrefusionsordning.
I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Det Kommunale Momsfond nedlagt, og det samme gjaldt amterne. AKF skiftede allerede i 2006 navn til Anvendt Kommunal Forskning og blev nu i grundbevillingen finansieret direkte fra finansloven.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.