Herred, (af omstridt opr., men vist af glda. hær i en ældre bet. 'folk, skare' og *rath 'rådighed, rådighedsområde', dvs. egl. 'magtområde for en gruppe mennesker'), område, der tidligere indgik i Danmarks inddeling i retskredse. I ældre historisk litteratur antog man, at herredsinddelingen stammede fra oldtiden og havde militær betydning, hvorimod man nu vurderer, at herredsinddelingen blev indført på kongeligt initiativ i 1000-t. Det anses for tvivlsomt, om herredet har været et militærdistrikt, og hvis det var tilfældet, var denne funktion i hvert fald ophørt i 1200-t., eftersom herredet i landskabslovene fortrinsvis fremstår som en retskreds med herredstinget som den stedlige domstol. I løbet af middelalderen blev flere områder undtaget fra herredsinddelingen. Det gælder købstæderne samt birkerne på landet (se birk).
Herredsinddelingen dannede tidligt grundlag for den kongelige lokalforvaltning. Kongens stedlige repræsentant, ombudsmanden, senere lensmanden, havde et embedsområde, der oprindelig udgjorde et herred. I senmiddelalderen og især i 1500- og 1600-t. kom lenene til at omfatte flere, undertiden op til ti herreder. Efter enevældens indførelse blev der i 1680'erne og senere gennemført en sammenlægning af herredsting enten ved en indbyrdes sammenlægning, eller ved at et eller flere herredsting blev lagt sammen med byting eller landbirker. Som følge af de administrative opgaver, der i løbet af enevælden blev pålagt herredsfogederne, blev herrederne tillige forvaltningskredse, politikredse, med herredsfogeden som politimester.
Ser man bort fra købstæder og birker, vedblev herredet også efter Retsplejelovens ikrafttræden i 1919 at ligge til grund for inddelingen i rets- og politikredse indtil en ændring af Retsplejeloven i 1956. I kirkelig henseende har herredet siden middelalderen og indtil 1970 dannet grundlag for Danmarks inddeling i provstier.
Herred. De danske herreder ca. 1920. Nogle har meget høj alder og afspejler forhistoriske bygder; på Falster er herredsgrænsen ikke ændret siden nedskrivningen af Kong Valdemars Jordebog ca. 1230. I Vendsyssel omlagdes grænserne radikalt i 1825, da Dronninglund Herred blev oprettet, og Jerslev Herred nedlagdes; i Sydvestjylland oprettedes Ribe Herred i 1859. Til forskel fra det øvrige land var der i hertugdømmerne (dvs. Sønderjylland) normalt ikke sammenfald mellem sogne- og herredsgrænser, hvorfor jurisdiktionsforholdene var meget indviklede. De sønderjyske herreder blev nedlagt i 1867 (da de var tyske), men genoprettedes med nye grænser efter Genforeningen i 1920.
Kommentarer (2)
skrev Thomas Fjelstrup Nielsen
Hej,
Har I mulighed for at uploade kortet over herreder i stort format, så man kan se navnene? Det ville være fantastisk, da dette er det eneste sted, jeg har fundet herrederne på et samlet kort!
Mvh
Thomas
skrev Jacob Mollerup
Nu er det gjort større - og lagt i teksten - er det bedre?
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.