Sabotage, planmæssig ødelæggelse af produktion eller produktionsmidler i den politiske, økonomiske eller militære kamp. Ordet bruges også mere generelt om skjult modstand eller forhaling. Sabotagen er den svage parts våben over for den overlegne modstander og er globalt blevet et almindeligt træk i befrielseskampe. Under 2. Verdenskrig blev sabotagen modstandsbevægelsernes vigtigste militære redskab, rettet imod besættelsesmagten eller kollaboratørregimerne. Målet var rustningsindustrien, militære anlæg og trafikmidler. En vigtig nydannelse bag sabotagen blev tilførslen af højeksplosivt og lethåndterligt plastisk sprængstof fra Storbritannien.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet sabotage kommer af fransk saboter 'ødelægge', af sabot 'træsko'; egl. 'ødelæggelse med træsko'.
Spørgsmålet om sabotagens militære betydning er omdiskuteret. Den viste sig mest effektiv, når den blev koordineret med den overordnede militære strategi som fx under invasionen i Frankrig i 1944 eller under "Skinnekrigen" på Østfronten. Sabotagen ses ikke at have hæmmet den tyske krigsførelse alvorligt, men den fik overalt en vigtig moralsk og politisk funktion i de besatte folks frihedskamp.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.