krig - historie til og med 2. Verdenskrig (Luftkrig)

Den første praktiske anvendelse af luftrummet begyndte med konstruktionen af luftballoner i 1782. Den eneste militære anvendelse af dem var i mange år observation. Våbenindsats fra luften fandt først sted i 1849, da den østrigske hær sendte balloner med små eksplosivladninger ind over Venedig. Først med udviklingen af luftskibe og fastvingede fly i begyndelsen af 1900-t. kom der perspektiv i anvendelsen af luftfartøjer til militære formål.

Verdenskrigen 1914-18 blev den første store prøve for luftfartøjerne. Opgaverne var i begyndelsen rekognoscering og artilleriobservation, men flyene blev hurtigt udrustet med maskingeværer til beskydning af modparten i luften, og begrebet luftkamp opstod. Efterhånden indførtes også egentlige bombefly til angreb på mål til lands og til vands. Ved krigens slutning havde luftfartøjerne bevist deres betydning for krigsførelsen, og man stod med en veletableret teknologi og en mængde erfaring, som i 1918 gav anledning til oprettelsen af verdens første, selvstændige flyvevåben, det britiske Royal Air Force.

I mellemkrigsårene udviklede den italienske general Giulio Douhet sin teori om flystyrkers primært offensive anvendelse. Han så bombeflyet som en krigsafgørende faktor ved indsættelse i uindskrænket krig, herunder massiv anvendelse af krigsgas, mod fjendens samfund og specielt befolkningen for at knække dens modstandsvilje.

Det britiske og det amerikanske flyvevåben forsøgte under 2. Verdenskrig at føre Douhets teorier ud i livet gennem omfattende strategiske bombardementer af Tyskland og Japan. Man anvendte imidlertid ikke krigsgas, hvorfor bombekampagnerne først fik den forudsete virkning, da man kastede atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

I Tyskland havde man satset mere på flystyrkers taktiske anvendelse, og 1939-40 overraskede man de angrebne lande med den såkaldte Blitzkrieg, hvor lette bombefly i tæt samarbejde med kampvognsstyrker fungerede som en yderst effektiv spydspids for hærstyrkers hurtige fremrykning. De tyske strategiske bombninger var derimod ingen succes, og i Slaget om England 1940-41 stoppede Royal Air Force reelt disse og demonstrerede hermed betydningen af luftforsvar. Også lufttransport blev nødvendig- og synliggjort af krigens globale karakter.

2. Verdenskrig accelererede dramatisk udviklingen af ny teknologi, fx jetfly, missiler og radarer, og summen af strategiske, taktiske og tekniske erfaringer dannede baggrund for den centrale rolle, som luftkrigsstyrker siden har haft i militære operationer.

Læs også om landkrig, søkrig og krigsførelse efter 2. Verdenskrig.