Eskadron er en underafdeling af pansertropper, tidligere benævnt rytteriet, nu som før en taktisk og administrativ enhed på 100-150 mand. Eskadroner benævnes efter materiel eller opgaver, fx kampvognseskadron og opklaringseskadron.

Faktaboks

Etymologi

af fransk escadron, afledning af eskadre

En speciel enhed i Danmark er hesteeskadronen, der anvendes til ceremonielle formål i forbindelse med statsbesøg og begivenheder i kongehuset.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig