AWACS

AWACS, Airborne Warning and Control System, flyvende varslings- og kontrolsystem. AWACS er en flyvende radarstation, som pga. sin højde over jordoverfladen har en meget større rækkevidde end tilsvarende stationer på jorden. Samtidig er AWACS mindre sårbar over for fjendtlige angreb, fordi den er vanskeligere at lokalisere. Mobiliteten betyder, at den hurtigt kan placeres, hvor behovet viser sig.

Radarstråler følger rette linjer og bremses af faste genstande. Et indtrængende fly kan derfor ved at flyve meget lavt gemme sig under horisonten eller bag højdedrag, indtil det er meget tæt på en jordbaseret varslingsradar. Da hastigheden tillige er meget høj, kan den flyvetid, som det fjendtlige fly herefter har til sit mål, være så kort, at der ikke levnes tid til modangreb og nedskydning.

I den kolde krigs tid var den korte reaktionstid et alvorligt problem for NATO-landene i Europa pga. de korte afstande til Warszawapagtens flybaser i Østeuropa.

En radar, som ser oppefra og ned, må være i stand til at skelne mellem tilbagekastede signaler fra jordoverfladen og fra fly i luften. Dette problem løstes i begyndelsen af 1970'erne, da det blev teknisk muligt at anvende Doppler-princippet. Metoden er siden videreudviklet, således at man ikke alene kan udskille genstande, som bevæger sig, men også fx kan vælge at udelukke langsomtgående helikoptere eller medtage skibe på søen i det billede, der præsenteres på AWACS-flyets computerskærm. Udviklingen førte til, at 13 NATO-lande, deriblandt Danmark, i 1982 oprettede en flyvende varslings- og kontrolstyrke, benævnt NAEW, NATO Airborne Early Warning. Enheden, som er stationeret i Geilenkirchen i Tyskland, består af 18 AWACS-fly. Ud over radaren med tilhørende computere er flyet forsynet med avanceret radioudstyr og dataforbindelser til kontrolcentrene i det luftforsvarsnetværk, som dækker hele NATOs område fra Nordnorge til det østlige Tyrkiet. AWACS-fly anvendes tillige af USA, Frankrig og Storbritannien.

Selvom AWACS oprindelig blev anskaffet til beskyttelse af NATOs område mod angreb fra Warszawapagten, har systemet siden pagtens opløsning og bortfaldet af den direkte trussel mod NATO vist sin værdi i andre sammenhænge. Det hævdes endog, at værdien er steget pga. evnen til hurtig indsættelse i kriseramte områder.

Under Golfkrigen i 1991 anvendtes AWACS til såvel overvågning af irakisk luftrum som til kontrol af deltagerlandenes flyoperationer.

I 1993 etableredes i henhold til FN-resolution nr. 816 AWACS overvågning til sikring af flyveforbudet over det borgerkrigshærgede Bosnien-Hercegovina. Fra positioner over Ungarn og Adriaterhavet kan hele luftrummet over Bosnien-Hercegovina overvåges 24 timer i døgnet og jagerfly om fornødent indsættes.

I USA finder AWACS anvendelse i bekæmpelsen af den del af narkosmuglingen, der finder sted især fra Mellemamerika ved hjælp af fly, som søger at undgå radaropdagelse ved udnyttelse af terrænhindringer.

Den kendteste flytype, som bærer AWACS-systemet, er E-3 Sentry, der er udviklet på basis af en Boeing 707. Af denne type er der leveret 68 til USA, 18 til NATO, 6 til Storbritannien, 4 til Frankrig og 5 til Saudi-Arabien. Produktionen af E-3 Sentry stoppede i 1991, men flyene opgraderes løbende. Konceptet er fra 1998 blevet videreført med Boeing 767 som platform, 767 AWACS, hvoraf de første fire er leveret til Japan.