Hjemmeværnsforeninger, foreninger oprettet efter befrielsen af tidligere modstandsfolk. Under afviklingen af modstandsbevægelsen efter befrielsen i maj 1945 fremkom den tanke, at modstandsfolkene kunne beholde deres våben og vedligeholde og udbygge deres militære færdigheder for senere at kunne gå ind i et egentligt og på frivillig basis organiseret hjemmeværn, når et sådant var blevet oprettet. Der dannedes i 1945-46 et landsdækkende net af hjemmeværnsforeninger, som i maj 1946 indgik aftale med Krigsministeriet om et fremtidigt samarbejde. Foreningerne støttedes over Finansloven, indtil det statslige hjemmeværn oprettedes i 1949, og foreningerne indgik i det. I 1948 var antallet af foreninger nået op på 282. Hjemmeværnsforeningerne kom således til at danne bro mellem modstandsbevægelsen og det senere statslige hjemmeværn.