Hjemmeværnet. Informationsmateriale fra hjemmeværnet, der spiller både på værnets historiske rødder i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig og på det nutidige, repræsenteret ved unge mænd med moderne udrustning.

.

Hjemmeværnet, del af det danske forsvar, der særligt er karakteriseret ved, at virksomheden hviler på frivilligt, ulønnet medlemskab. Hjemmeværnet er en selvstændig styrelse under Forsvarsministeriet. Organisation, formål mv. er fastlagt ved lov.

Hjemmeværnet består af Hjemmeværnskommandoen, Hjemmeværnsskolen og de tre grene Hærhjemmeværnet (inkl. Politihjemmeværn og Virksomhedshjemmeværn), Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet.

Hjemmeværnskommandoen består af Hjemmeværnsledelsen, inspektører fra de tre grene samt Hjemmeværnsstaben. Hjemmeværnsledelsen udgøres af chefen for Hjemmeværnet, der er generalmajor og samtidig hærhjemmeværnsinspektør, og den kommitterede for Hjemmeværnet, der er civil.

Chefen for Hjemmeværnet har ansvar for opstilling og uddannelse af Hjemmeværnet og rådgiver forsvarschefen i militære anliggender vedrørende Hjemmeværnets operative indsættelse. Den kommitterede for Hjemmeværnet leder bl.a. arbejdet med tilgang og Hjemmeværnets oplysningsvirksomhed.

Hjemmeværnet er integreret i Forsvarets operative struktur og støttestruktur. Hjemmeværnets enheder indsættes således operativt under kommando af forsvarschefen. Hjemmeværnets dagligdags indsættelse til støtte for andre myndigheder sker under kommando af chefen for Hjemmeværnet.

Hjemmeværnet blev oprettet i 1949 (se hjemmeværnsforeninger). Før 1973 havde de tre hjemmeværnsgrene hver sin stab, de er nu integreret i Hjemmeværnsstaben. Hjemmeværnets særlige kvindekorps gled ud af loven i 1982, hvorved ligebehandling af mænd og kvinder gennemførtes i Hjemmeværnet. Militærregioner og hjemmeværnsregioner blev integreret og reduceret i antal til fem, siden tre, samt benævnt hhv. lokalforsvarsregioner i 2000 og totalforsvarsregioner i 2006.

Medlemmer og uddannelse

Hjemmeværnet tæller ca. 48.000 frivillige medlemmer (2016), heraf er knap 20 % kvinder. Som frivillige i Hjemmeværnet kan optages mænd og kvinder, der er fyldt 18 år, har dansk indfødsret, er egnede til tjeneste, bosiddende her i landet og som er værdige til den agtelse og tillid, som tjenesten i Hjemmeværnet forudsætter. Forsvarsministeren kan dog dispensere for kravene om indfødsret og bopæl i særlige tilfælde. Afgørelsen om optagelse træffes af uafhængige distriktsudvalg.

Nyoptagne medlemmer skal gennemføre en lovpligtig uddannelse i Hjemmeværnet på 250 timer inden for de første tre år, inklusive en grunduddannelse på 100 timer. Personer med en militær uddannelse fra Forsvaret er undtaget herfor.

Hjemmeværnet er opdelt i en aktiv styrke - ca. 16.000 personer - og reservestyrken. De aktive har forpligtet sig til i fortsættelse af den lovpligtige uddannelse årligt at gennemføre minimum 24 timers funktionsrelateret tjeneste. Alle frivillige har udleveret uniform og udrustning. Udlevering af våben (altid uden ammunition) kræver gennemførelse af en årlig våbenuddannelse samt kontrolskydning. Hjemmeværnets frivillige befalingsmænd samt specialister uddannes på Hjemmeværnsskolen.

Nye opgaver

Med nedlæggelsen af mobiliserings- og det territoriale forsvar blev Hjemmeværnets opgavevaretagelse fokuseret mod totalforsvaret. Hjemmeværnet skal derfor deltage i det militære forsvar med løsning af opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, fx bevogtning af militære installationer. Dertil kommer støtte til andre myndigheder i disses opgavevaretagelse.

Hjemmeværnet løser således, efter anmodning, lokale, regionale eller landsdækkende opgaver samt støtte til eksempelvis politi, redningsberedskabet og sygehusvæsenet mfl.

Hjemmeværnets støtte ydes under frivillighedsprincippet i fredstid, men mødepligt kan anvendes under krig, krise og andre ekstraordinære forhold samt under katastrofealarm i fredstid. Mødepligten omfatter alle dele af Hjemmeværnet. Enkeltpersoner fra Hjemmeværnet deltager i Forsvarets internationale operationer.

Hjemmeværnet opstiller en regional føringsstruktur, der kan lede Totalforsvarsstyrken (12.000 hjemsendte værnepligtige i de første tre år efter hjemsendelse), såfremt denne indkaldes i ekstraordinære situationer mv.

Hjemmeværnet er en folkelig bevægelse, der har til formål at udtrykke befolkningens forsvarsvilje. Den brede, decentrale og landsdækkende organisationsform, der giver alle danskere en geografisk stort set lige mulighed for medlemskab, danner et centralt element i såvel Forsvarets som samfundets samlede beredskab.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig