Hjemmeværnet, del af det danske forsvar, der særligt er karakteriseret ved, at virksomheden hviler på frivilligt, ulønnet medlemskab. Hjemmeværnet er en selvstændig styrelse under Forsvarsministeriet. Organisation, formål mv. er fastlagt ved lov.
Hjemmeværnet består af Hjemmeværnskommandoen, Hjemmeværnsskolen og de tre grene Hærhjemmeværnet (inkl. Politihjemmeværn og Virksomhedshjemmeværn), Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet.
Hjemmeværnskommandoen består af Hjemmeværnsledelsen, inspektører fra de tre grene samt Hjemmeværnsstaben. Hjemmeværnsledelsen udgøres af chefen for Hjemmeværnet, der er generalmajor og samtidig hærhjemmeværnsinspektør, og den kommitterede for Hjemmeværnet, der er civil.
Chefen for Hjemmeværnet har ansvar for opstilling og uddannelse af Hjemmeværnet og rådgiver forsvarschefen i militære anliggender vedrørende Hjemmeværnets operative indsættelse. Den kommitterede for Hjemmeværnet leder bl.a. arbejdet med tilgang og Hjemmeværnets oplysningsvirksomhed.
Hjemmeværnet er integreret i Forsvarets operative struktur og støttestruktur. Hjemmeværnets enheder indsættes således operativt under kommando af forsvarschefen. Hjemmeværnets dagligdags indsættelse til støtte for andre myndigheder sker under kommando af chefen for Hjemmeværnet.
Hjemmeværnet blev oprettet i 1949 (se hjemmeværnsforeninger). Før 1973 havde de tre hjemmeværnsgrene hver sin stab, de er nu integreret i Hjemmeværnsstaben. Hjemmeværnets særlige kvindekorps gled ud af loven i 1982, hvorved ligebehandling af mænd og kvinder gennemførtes i Hjemmeværnet. Militærregioner og hjemmeværnsregioner blev integreret og reduceret i antal til fem, siden tre, samt benævnt hhv. lokalforsvarsregioner i 2000 og totalforsvarsregioner i 2006.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.