radioaktivt nedfald

Radioaktivt nedfald, radioaktive stoffer som ved kernevåbensprængninger eller ved udslip fra ulykker på nukleare anlæg spredes i atmosfæren og falder tilbage mod jordoverfladen, hvor de skaber radioaktiv forurening (se radioaktivitet (biologi og forurening)).

Stormagterne gennemførte i perioden 1945-80 520 kernevåbensprængninger i atmosfæren. En del af de radioaktive stoffer, der frigøres ved en kernevåbeneksplosion, løftes som følge af eksplosionsvarmen op i troposfæren/stratosfæren, hvor de spredes globalt. De kan vende tilbage til Jorden, bl.a. ved udvaskning med regn. I perioden 1960-75 udgjorde den gennemsnitlige dosis til hver dansker fra bombenedfaldet 0,1 millisievert (mSv) pr. år. I 1998 var dosis faldet til ca. 0,002 mSv pr. år, og den aftager stadig.

Udslip af radioaktive stoffer ved en stor ulykke på et nukleart anlæg stiger ikke så højt op i atmosfæren som ved en kernevåbeneksplosion og giver derfor kun anledning til lokalt og regionalt nedfald. Ved ulykken på Tjernobyl-kernekraftværket i 1986 blev der frigjort store mængder radioaktive stoffer. En lille del heraf passerede Danmark og blev detekteret på Forskningscenter Risø. Dosis fra det radioaktive nedfald i Danmark udgjorde ca. 0,02 mSv til hver dansker i det første år efter ulykken og væsentlig mindre de følgende år. Den gennemsnitlige dosis i de hårdest ramte områder i det tidligere Sovjetunionen udgør nogle få mSv om året. Til sammenligning modtager hver dansker ca. 3 mSv om året fra den naturligt forekommende baggrundsstråling.