Det Bedste, dansk familieblad, der udkom hver måned 1946-2005, udgivet af forlaget Det Bedste A/S i et oplag på ca. 115.000 i 1995 og 39.300 i 2002.

Bladet indeholdt fortrinsvis artikler om dagliglivets oplevelser, men også politiske artikler med pro-amerikansk tendens, skrevet i en populær form. Det udkom i lommeformat og delvis i farver.

Siden 1955 indeholdt bladet tillige reklamer. Det Bedste var ejet af det amerikanske forlag Reader's Digest, der udgiver blade af samme type i 47 lande.

Den danske udgave bragte både originale bidrag og sammenfatninger af artikler, der havde været bragt i andre Reader's Digest-blade.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig