Hannah Montana, amerikansk sitcom-tv-serie for børn og unge, skabt af bl.a. Michael Poryes (f. 1955) til Disney Channel 2006-11.

Miley Cyrus spiller dobbeltrollen som den almindelige teenagepige Miley Ray Stewart, der om aftenen folder sig ud som popstjernen Hannah Montana, sekunderet af faderen Robby Ray Stewart/Robby Montana (spillet af Miley Cyrus' far, Billy Ray Cyrus, f. 1961). Miley holder sit dobbeltliv hemmeligt for alle andre end faderen, broderen Jackson og sine bedste venner.

En Walt Disney-spillefilm, Hannah Montana: The Movie, med samme persongalleri og skuespillere havde premiere i 2009.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig