United Press International, UPI, amerikansk nyhedsbureau, skabt i 1958 ved en fusion af United Press (grdl. i 1907) og International News Service (grdl. i 1928). UPI var i mange år et førende internationalt nyhedsbureau med filialkontorer i over 100 lande. Det var pioner på flere felter, bl.a. med billedtransmission i 1925 (som UP). Fra 1980'erne har det i stigende grad tabt terræn til konkurrenten AP. I 2000 blev UPI købt af selskabet News World Communications, der ejes af Unification Church.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.