Oslobođenje, (serbokroat. 'Befrielse'), bosnisk dagblad, grundlagt i 1943 som en undergrundsavis af Titos partisanbevægelse. Det udgives i Sarajevo og er multietnisk og politisk uafhængigt. Det havde sin storhedstid under borgerkrigen 1992-95, da bladet udkom hver dag, selvom bladhuset var udsat for omfattende beskydning under Sarajevos belejring.

Oslobođenje modtog i 1993 Politikens og Dagens Nyheters Frihedspris, og 15.1.1995 udsendte Politiken en dansk udgave af belejringens avis nr. 1000.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig