Israel - massemedier

De første trykte medier, de to ugeblade Halevanon og Hhavatzlet, blev begge grundlagt i 1863 i Jerusalem, da der levede færre end 25.000 jøder i landet; de blev hurtigt lukket af de tyrkiske myndigheder.

I 1885 overtog Eliezer Ben-Jehudah ugebladet Hatzvi. Tusinder af nye hebraiske ord så første gang lyset i Hatzvi, og Ben-Jehudah kaldes det moderne hebraiske sprogs grundlægger.

Det første hebraiske dagblad blev udgivet i 1910. Med den voksende indvandring opstod den politiske partipresse. Davar, der var den israelske fagbevægelses blad, blev oprettet i 1925.

Det eneste dagblad, der var uafhængigt af partiinteresser, var Haaretz, der blev etableret i 1937 i forbindelse med indvandringen af jøder, som flygtede fra det nazistiske Tyskland. Masseindvandringen i 1950'erne gav stødet til oprettelsen af en række dagblade på fremmede sprog, ligesom arbejderbevægelsen begyndte udgivelsen af et dagblad, Omer, der på enkelt hebraisk henvendte sig til begynderlæsere.

Den israelske presse var i denne periode stærkt patriotisk motiveret. Den militære censur greb ind i dækningen af sikkerhedsspørgsmål, og den frivillige institution "komitéen af chefredaktører" fulgte i reglen henstillinger fra regeringen om ikke at omtale sensitive anliggender af national betydning. Dette forhold ændredes efter Yom Kippur-krigen i 1973, der afslørede dybe mangler i nationens forsvarsberedskab.

Samtidig med den stigende levestandard voksede publikums behov for en uafhængig presse. Denne udvikling var tydelig, ved at en række partiejede aviser, bl.a. det gamle flagskib Davar, lukkede, og det uafhængige Jediot Aharonot blev landets største dagblad med et hverdagsoplag på 350.000 og et weekendoplag på 600.000 (1997).

Det næststørste dagblad er Ma'ariv med 150.000 på hverdage og 250.000 i weekenden. Den militære censur blander sig i 1990'erne kun sjældent i nyhedsdækningen, og chefredaktørkomitéen er i praksis ophørt med at fungere.

Det engelsksprogede dagblad Jerusalem Post har et oplag på 15.000 på hverdage og 40.000 i weekenden (1997). Dets indflydelse skyldes, at det læses af udenlandske journalister og diplomater. Alt i alt udgives omkring 30 aviser, hvoraf cirka halvdelen er på andre sprog end hebraisk, fx jiddisch, arabisk og tysk.

Den første tv-kanal blev oprettet i juli 1967 og var statsejet. Den var indirekte resultatet af Seksdageskrigen. Hidtil havde regeringen modsat sig det voksende ønske om eget tv, fordi arbejderbevægelsens ledelse mente, det ville opmuntre til forbrug og demoralisere befolkningen.

Dette standpunkt blev kraftigt støttet af pressens udgivere, der frygtede konkurrence. Beslutningen blev dog taget, efter at regeringen var blevet opmærksom på mulighederne for at benytte tv som et effektivt redskab i propagandakrigen med den arabiske verden.

Grundet de politiske spændinger, der omgiver Israel, er befolkningen stærkt nyhedshungrende. Nyhedsudsendelserne er de mest populære tv-udsendelser. De supplerer radiostationerne, der sender nyheder hver time og ofte bryder ind i andre programmer med korte nyhedsbulletiner. I 1993 åbnedes en kommerciel kanal 2, og med introduktionen af kabel-tv i 1994 har der været adgang til ca. 40 kanaler, som har haft en dækningsgrad på ca. 90% af befolkningen.

En undersøgelse fra 1994 afslørede, at israeleren i gennemsnit tilbringer halvdelen af sin fritid foran skærmen. Ca. 75% ser en af de to nyhedsudsendelser, der sendes samtidig kl. 20, og ca. 80% supplerer tv-nyhederne med en eller flere nyhedsudsendelser over radioen. Israels radio og tv sender syv dage om ugen, også på sabbatten til trods for et stigende pres på regeringen fra ortodoks side for at fredhellige den. Dette har regeringen med højesterettens støtte hidtil modstået.

Men titusinder ortodokse ser ikke tv, hverken på helligdage eller hverdage, i protest mod mediets "demoraliserende" indflydelse; da en politiker fra et ortodokst parti i 1997 blev udnævnt til kommunikationsminister, afslog han at overtage ansvaret for tv. Af hensyn til Israels arabiske mindretal (ca. 18% af befolkningen) sendes såvel tv som radio også på arabisk.

• Israel.