Grønland har kun to landsdækkende aviser, Atuagagdliutit Grønlandsposten (AG) og Sermitsiak. Begge aviser er tosprogede og har hjemme i Nuuk. Periodiciteten har været svingende. Alle øvrige aviser er lokale uge- og månedsaviser.

Atuagagdliutit blev stiftet som månedsavis i 1861 og udkom da på grønlandsk; den blev tosproget ved fusionering i 1952 med den dansksprogede Grønlandsposten, grundlagt i 1942 for at dække et informationsbehov hos den dansksprogede befolkning, der var blevet afskåret fra moderlandet af 2. Verdenskrig. Sermitsiak, grundlagt i 1958, var oprindelig på grønlandsk, men blev hurtigt tosproget.

Grønlands små lokale uge- og månedsaviser, bl.a. Sivdlek Sisimiut Aviisiat i Sisimiut og Iluliarmioq i Ilulissat, har trods beskedne oplag, som oftest mellem 600 og 1000, spillet en betydningsfuld rolle i den stedlige omstillingsproces.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig