Burkina Faso - massemedier, Burkina Fasos demokratisering har ført til en vis frigørelse af pressen, og trods regeringskontrol og selvcensur er der muligheder for regeringskritik, især i de private medier. Radioen er det dominerende massemedium, og der er en række lokale og private radiostationer. Det er også både statsligt og privat tv, og forholdsvis mange private trykte publikationer.

Der har været rapporter om trusler mod journalister, og i 1998 blev en meget respekteret avisjournalist, Norbert Zongo, myrdet efter at have afdækket detaljer om tortur og mord på en chauffør, der var ansat af præsidentens bror. En uafhængig undersøgelse fastslog, at mordet på Zongo klart var et politisk mord. Et medlem af præsidentens sikkerhedskorps blev anklaget, men anklagen senere opgivet.

Læs mere om Burkina Faso.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig