Det særlige medieansvar er karakteriseret ved et særligt ansvarssystem, der fastsætter, hvem der kan gøres ansvarlig (strafferetligt eller erstatningsretligt) for overtrædelser af såkaldte materielle pressedelikter – altså overtrædelser, der fuldbyrdes gennem indholdet af et medie. Det særlige medieansvar begrænser det almindelige strafferetlige og erstatningsretlige ansvar, men fastslår samtidig et særligt redaktøransvar (og udgiveransvar).

Det særlige medieansvar gælder kun for massemedier omfattet af medieansvarslovens § 1.

Ansvarssystemet betegnes som et kaskadesystem og er i sin hovedform kendetegnet ved, at ansvaret pålægges efter et hierarki og så vidt muligt koncentreret om en enkelt person, f.eks. forfatteren til en artikel eller den, der fremkommer med en udtalelse i en tv-udsendelse, men også således at ansvaret kan succederes inden for hierarkiet uden krav om subjektiv skyld, hvis førstnævnte person ikke kan gøres ansvarlig.

I indenlandske periodiske skrifter (aviser og ugeblade mv.) er hovedreglen efter medieansvarslovens § 9, stk. 1, at ansvaret kun kan pålægges forfatteren til en artikel i skriftet, redaktøren og udgiveren.

For radio- og fjernsynsudsendelser kan ansvar efter medieansvarslovens § 16, stk. 1, som hovedregel kun pålægges forfatteren til en tekst, der fremsætter en udtalelse, redaktøren og radio- eller fjernsynsforetagendet.

For andre typer af massemedier, f.eks. internetmedier, fastlægges ansvarssubjekterne i forhold til, om mediet mest ligner et indenlandsk periodisk skrift eller en radio- eller fjernsynsudsendelse, jf. medieansvarslovens § 24.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig