Faktaboks

Peter Lund Madsen
Født
31. juli 1960

Peter Lund Madsen. Foto fra 2013.

.

Peter Lund Madsen, f. 31.7.1960, dansk neurolog, foredragsholder og skuespiller; dr.med. 1993. Peter Lund Madsen virker bl.a. som formidler af hjerneforskning og har medvirket i en række tv-udsendelser på DR2, fx Hjernemadsen og Hjerner i spil. Sammen med sin bror, Anders Lund Madsen, skrev og medvirkede han i showene Mr. Nice Guy (2004-05), Enden er nær (2007) og Gæster fra Rødby – Komik! Musik! Mystik! (2009).

Peter Lund Madsen og sønnen Jacob har skrevet en fagbog for børn, Bjørnedyr & Bardehvaler (2007), om deres tur med Galathea 3. I Vikingen og Kameldriveren (2009) fører Karen Thisted Peter Lund Madsen sammen med Herbert Pundik i en samtale om bl.a. moral, gener og generationsforskelle. I 2012 udgav han Dr. Zukaroffs testamente – en bog om menneskehjernen, der fletter en gennemgang af hjernen ind i en fiktiv rammehistorie.

Peter Lund Madsen har modtaget Mogens Fog Prisen (1990), Niels A. Lassen Prisen (2002), Rosenkjærprisen (2005) og Modersmål-Prisen (2006).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig