Faktaboks

Jørgen Poulsen
Født
5. juli 1943

Jørgen Poulsen, Jørgen Elneff Poulsen, f. 5.7.1943, dansk journalist og tidligere generalsekretær. Poulsen var 1968-93 ansat ved Danmarks Radio, bl.a. som udenrigskorrespondent i Sverige, Hongkong og USA. Han blev ansat som kommunikationschef i Dansk Røde Kors i 1993, og som dynamisk generalsekretær 1994-2007 formåede han at give organisationen en fremtrædende plads i offentligheden.

Ved folketingsvalget i november 2007 stillede Jørgen Poulsen op for det nye parti Ny Alliance og blev valgt ind i partiets fem mandater store folketingsgruppe. I juni 2008 blev han ekskluderet af folketingsgruppen efter beskyldninger for illoyalitet over for partilinjen. I august samme år meldte Poulsen sig ind i Det Radikale Venstre. Han genopstillede ikke ved folketingsvalget i 2011.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig