Sensationspresse, avistype, der i nyhedsudvalg og journalistik lægger vægten på underholdning, men især på usædvanlige og dramatiske begivenheder, herunder ulykker, forbrydelser, skandaler og sex. Aviser af denne type dyrker også gerne afslørings- eller ligefrem "dyneløfterjournalistik".
Faktaboks
- Etymologi
- Ordets 1. led kommer af latin sensatio, afledt af sensus 'iagttagelse, følelse, fornemmelse'.
De første sensationsblade opstod sidst i 1700-t. og var henvendt til de lavere sociale lag i byerne. Fra 1800-t.s anden halvdel begyndte blade af denne type at henvende sig også til middelstanden. En af de første helt store oplagssucceser var den franske Le Petit Journal, der udkom fra 1863 og kom til at danne forbillede for bl.a. den danske populærpresse fra samme periode.
I 1890'erne udvikledes en ny og mere hårdtslående variant i USA med New York-aviserne The World og The Journal: yellow press eller yellow journalism ('den gule presse'), der hæmningsløst skrev om mord og seksuelle sidespring med alle bloddryppende eller slibrige detaljer. I Danmark inspirerede disse aviser til smudspressen.
Siden hen har sensationspressen i nogen grad tilnærmet sig pressens hovedstrøm, eller de øvrige aviser har lært af dens teknikker.
Se også skandalepresse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.