Fagpresse. Et eksempel på den mere veletablerede del af dansk fagpresse er Landsbladet Hest, der udgives af De Danske Landboforeningers Bladvirksomhed. Bladet har til formål at give specialiseret og dybtgående information om hesteavl og er officielt organ for hesteavlernes paraplyorganisation, Landsudvalget for Heste.

.

Fagpresse, gruppe af blade, hvis indhold er rettet mod en forening, et erhverv, en branche eller et fagligt eller emnemæssigt interesseområde. Fagpressen kan efter indhold og målgruppe opdeles i undergrupperne foreningsorganer, erhvervsblade og interessebestemte blade.

Foreningsorganer

spænder over hele feltet af organisationer. Et af de ældste er Borger-Vennen, der 1788-1888 blev udgivet af en filantropisk forening. En stor del af disse blade er fagforeningsblade som fx Jern- og Metalarbejderen fra 1914 (Metal fra 1962), eller de er organ for en arbejdsgiverorganisation som Dansk Arbejdsgiverforenings Arbejdsgiveren (1900-). Disse blade er normalt klart afgrænsede i deres emnekreds, og meget af indholdet er egentligt medlemsstof. Mange foreningsblade rummer tillige generelt fagligt stof som Ugeskrift for Læger (1839-) eller Ugeskrift for Retsvæsen (1867-). De finansieres via kontingent, evt. suppleret med annoncer.

Erhvervsblade

er bredere i både sigte og indhold, idet de henvender sig til et publikum med mere generelle økonomiske interesser som fx Dansk Arbejde (1910-) eller Børsens Nyhedsmagasin (1985-; fra 2002 Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin). Disse blades økonomi er baseret på annoncer, abonnement og løssalg.

De interessebestemte blade

dækker et bredt spektrum af faglige områder som fx Bil og Motor (1946-) og Computerworld (1981-). Disse blades indhold er begrænset til et enkelt emnefelt, der behandles af specialister på området. Bladene finansieres af abonnement, løssalg og annoncer.

Især efter 2. Verdenskrig er fagpressen vokset eksplosivt både i antal blade og oplag, ligesom dens betydning mht. information og meningsdannelse er øget kraftigt. Væksten skyldes flere faktorer i samfundsudviklingen: Først og fremmest specialiseringen af arbejdsfunktioner, der har medført et stigende antal faglige organisationer. Og det generelt højere uddannelsesniveau har betydet en tilsvarende stigning i behovet for specialinformation. Endelig er der sket en stigning i antallet af interessebaserede foreninger, bl.a. pga. befolkningens udvidede fritid og den deraf følgende stigning i antallet af fritidsaktiviteter.

Bladgruppen er dårligt statistisk belyst, men en opgørelse fra 1974 viser en overvægt af de faglige organisationers blade. I 1988 var der mindst 609 fagpresseblade med et samlet oplag på ca. 13,7 mio.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig