Ejendomsret, fuldstændig ejendomsret, ret til i enhver henseende at råde over eget formuegode, i det omfang der ikke er gjort særlige begrænsninger ved privat viljeserklæring eller ved lovgivning. Begrænsninger ved viljeserklæring kan følge af fx en pantsætnings- eller lejeaftale, og begrænsninger ifølge lovgivningen kan følge af bestemmelser i bl.a. miljø- eller byplanlovgivningen. Ejendomsretten betegnes også umiddelbar ejendomsret, fordi retten ikke er afledt af en anden videregående ret.

I modsætning til fuldstændig ejendomsret står delvise eller begrænsede ejendomsrettigheder, som giver adgang til en råden over et formuegode i en speciel henseende, fx pante-, servitut- eller lejerettigheder.

Aftaleparter kan få en række problemer i forhold til tredjemand ved formuegoders overdragelse; denne problematik benævnes ejendomsrettens overgang. Det kan fx være et spørgsmål om, hvornår køber opnår beskyttelse mod dobbeltsalg eller beskyttelse mod, at sælgers kreditorer foretager udlæg i det solgte. Eller det kan være et spørgsmål om, hvorvidt en sælger kan bevare en adgang til at ophæve et køb eller til at gøre indsigelse om ugyldighed gældende over for en købers kreditorer og aftaleerhververe. Ejendomsretten overgår ikke nødvendigvis på et bestemt tidspunkt i løbet af en aftales gennemførelse. Der vil som oftest være tale om forskellige tidspunkter, afhængigt af dels problemets art, dels arten af det overdragne gods, fx fast ejendom, løsøre eller fordringer.

Ejendomsrettens ukrænkelighed

Ejendomsrettens ukrænkelighed er sikret ved Grundloven § 73. Beskyttelsen består i, at det offentlige kun under bestemte betingelser kan forlange, at en ejer afstår sin ejendom: Afståelse kan kun ske mod fuldstændig erstatning, afståelse kan kun ske, hvor almenvellet kræver det, og indgrebet skal have hjemmel i lov. En sådan tilpligtet afståelse betegnes ekspropriation.

Beskyttelsen omfatter ikke blot den fulde ejendomsret til en ting eller en fast ejendom, men også begrænsede rettigheder som lejeret og panteret samt immaterielle rettigheder, fx ophavsret. Også offentligt skabte rettigheder kan være beskyttede, fx rettigheder ifølge et meddelt patent eller ret til en forfalden pensionsydelse.

Grundloven § 73 sætter således grænser for lovgivningsmagtens frihed til at regulere, og disse grænser skal lovgiver naturligvis være opmærksom på ved udformningen af love, fx om arealplanlægning, naturfredning og erhvervsregulering. Den private borger, der mener, at en lov går ud over, hvad Grundloven § 73 tillader, kan indbringe spørgsmålet for domstolene.

Har Folketinget vedtaget et lovforslag om ekspropriation, kan et mindretal på en tredjedel af dets medlemmer kræve, at lovforslaget ikke stadfæstes, før der har været afholdt nyvalg til Folketinget, og forslaget på ny er vedtaget.

Historie

Ejendomsretsbegrebet blev først kendt i dansk ret i 1700-t.; forestillingen om en ret over fast ejendom eller løsøre var formentlig oprindelig knyttet til brugen eller udnyttelsen af et formuegode og byggede ikke på et abstrakt ejendomsretsbegreb. Det ejendomsretlige begreb vandt indpas i Danmark under indflydelse af naturretten, som anså ejendomsretten for en absolut ret, der som udgangspunkt ikke kunne indskrænkes af statsmagten. Over for denne opfattelse hævdede Anders Sandøe Ørsted i begyndelsen af 1800-t. under påvirkning af udenlandsk teori, at ejendomsretten måtte være underkastet de begrænsninger, der var nødvendige af hensyn til samfundet, "det retlige Samlivs Tarv", som han udtrykte det.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig