Fiskerigrænse, skel mellem det åbne hav og et havområde, en fiskerizone, ud for kysten, hvori fiskeriet er forbeholdt en kyststat. Fiskerigrænsen ligger indtil 200 sømil fra kysten. I smallere farvande sker afgrænsningen over for andre kyststater ved folkeretlig aftale. Kyststaternes rettigheder inden for fiskerigrænsen modsvares af en forpligtelse til ansvarlig forvaltning af fiskeriet i zonen. Enkelte kyststater, herunder Canada, Chile og Peru, har markeret ønske om yderligere særrettigheder ud over 200-sømils-grænsen. Islands fastlæggelse af en fiskerigrænse har flere gange ført til konflikter med Storbritannien, den såkaldte Torskekrig. I praksis er fiskerizoner for mange stater afløst af eksklusive økonomiske zoner (EEC). Se også fiskeritraktater og havret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.