Tegningsbeføjelse, tegningsret, kompetence, der tilkommer hvert medlem af bestyrelsen og direktionen for et selskab, en forening og en fond, til at give løfter og indgå aftaler på vegne af selskabet mv. Tegningsbeføjelsen kan i vedtægterne indskrænkes, således at fx to personer skal tegne i forening (kollektiv tegningsret). I modsætning til tegningsbeføjelsen indebærer den såkaldte repræsentationsmagt alene en kompetence til at repræsentere selskabet i forhandlinger, modtage meddelelser på selskabets vegne mv. Repræsentationsmagten kan i modsætning til tegningsretten ikke indskrænkes gennem selskabets vedtægter, idet hvert bestyrelses- og direktionsmedlem ufravigeligt har repræsentationsmagt. Til at forpligte selskabet i den daglige drift kan der gives en eller flere personer prokura (enkel eller kollektiv). Selvom et løfte på et selskabs vegne ikke er afgivet af en person, der er udstyret med tegningsret eller prokura, kan løftet alligevel være bindende for selskabet ud fra fuldmagtsgrundsætninger, særlig hvis den pågældende besad en stilling, der sædvanligvis indebærer kompetence til at indgå sådanne aftaler, fx som direktør (se fuldmagt).