Indiens retssystem er overordnet et common law-system, der bygger på det britiske retssystem, mens familielovgivningen, kaldet personal laws, derblandt andet omfatter ægteskabs- og skilsmisselovgivning, arveret og forældremyndighed, er forskellig for de enkelte trossamfund og i vid udstrækning bygger på religiøse love og normer.

Historisk baggrund

Med den britiske kolonisering af Indien indførtes et engelskpræget retssystem kombineret med særlove for henholdsvis hinduer og muslimer. Disse var dog i sidste ende formuleret af briterne og beroede på en forestilling om, at inderne var styret af religiøs lovgivning nedfældet i henholdsvis Koranen og shastra-teksterne i den vediske litteratur. Dermed blev eksisterende, regionale regler og retspraksisser, navnlig for hindubefolkningens vedkommende, erstattet af en familielovgivning baseret på oversættelse og fortolkning af årtusindegamle religiøse skrifter, kendt som the Anglo-Hindu Law.

Indiens retssystem efter uafhængigheden

Dhananjaya Y. Chandrachud, 2022
Chefdommeren for Indiens højesteret, Dhananjaya Y. Chandrachud (2022).
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Retssystemet i Britisk Indien blev i store træk videreført efter Indiens uafhængighed i 1947, inklusive den pluralistiske familielovgivning. De indiske strafferetlige regler er i hovedsagen baseret på reglerne i Penal Code fra 1860 (senest revideret i 2021), der er baseret på engelsk strafferet tilpasset indiske forhold.

Indiens retsvæsen

Indiens retsvæsen er et enhedssystem uden opdeling i føderale domstole og delstatsdomstole. Den indiske højesteret, Supreme Court, er appelinstans for de enkelte delstaters High Courts.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig