Estland - retssystem, Estland genindførte i 1991 den privatret, der bestod før 1940, og indførte således igen privat ejendomsret. En lov om den borgerlige lovbogs almindelige principper fra 1994 afstak rammerne for den kommende civile lovbog, som nu indeholder en obligationsret, familieret og arveret.

I loven om estisk statsborgerskab af 1995 bestemmes det bl.a., at en fremmed kan blive estisk statsborger, hvis han eller hun har boet fem år i Estland før og bliver boende der et år, efter at vedkommende søger om statsborgerskab. Desuden skal ansøgeren være fortrolig med det estiske sprog og den estiske forfatning, være loyal mod staten og have en fast og lovlig indkomst.

Læs mere om Estland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig