Retlig interesse er i retsplejen en parts anerkendelsesværdige interesse i at få en sag afgjort ved domstolene. Retsplejeloven definerer ikke begrebet retlig interesse, men kræver en særlig kvalificeret interesse i sagens behandling eller afgørelse. Efter Retsplejelovens § 41 kræves der således en "individuel, væsentlig" interesse for at få aktindsigt i domme, retsbøger mv. Efter Retsplejelovens § 252 kan en tredjemand, der har retlig interesse, indtræde til støtte for en part i en borgerlig sag (se intervention). Salærklager kan ifølge Retsplejelovens § 146 rejses af enhver med retlig interesse heri, ikke blot advokatens klienter, men fx også en skyldner i en inkassosag, og klager over advokater kan afvises, hvis klageren ikke har fornøden retlig interesse. Se også søgsmålskompetence.

Indenfor insolvensretten antager den juridiske teori, at kreditor skal have en retlig interesse i konkursbehandlingen. Denne vil normalt bestå i, at der er udsigt til dividende. Det forhold, at kreditor aktuelt ikke kan forvente dividende i konkursboet, udelukker ikke konkurs. Den retlige interesse kan bestå i, at konkursbehandlingen kan tænkes at tilvejebringe yderligere aktiver.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig