Intervention, (af lat. interventio 'mellemkomst', af inter- og afledn. af venire 'komme'), er inden for civil retspleje det forhold, at en udenforstående person indtræder i en allerede verserende retssag. Hovedintervention, som reguleres i Retsplejeloven § 251, kan ske ved, at en tredjemand nedlægger en selvstændig påstand mht. det allerede eksisterende stridsspørgsmål eller fremsætter et nyt krav, der har nær sammenhæng med sagen. En hovedintervenient bliver egentlig part i sagen, også i relation til sagsomkostninger og appeladgang. Dette gælder som hovedregel ikke for biintervenienten, der alene indtræder til støtte for den ene af sagens parter og omtales i Retsplejeloven § 252. Betingelsen for at kunne biintervenere er, at vedkommende har en retlig interesse i sagens udfald, hvilket kan være tilfældet for både enkeltpersoner, foreninger, selskaber og forvaltningsmyndigheder mv.