Højesteret - dommenes præjudikatsværdi og dommernes rekruttering

I 1990'erne var der en del kritik af, at landets dommere, navnlig i Østre Landsret og i Højesteret, rekrutteredes snævert, idet mange af dommerne var uddannet i Justitsministeriet.

I de senere år er professorer og advokater blandt de udnævnte højesteretsdommere, og både i landsretterne og byretterne er der udnævnt dommere, der har været advokater.

Af hensyn til landets retsenhed, dvs. for at fremme, at et resultat bliver det samme, uafhængigt af ved hvilken dansk domstol sagen anlægges, er det vigtigt, at principielle afgørelser når helt til Højesteret.

I Danmark har domme i et vist omfang præjudikatsværdi, dvs. at domstolen efter at have afgjort et retligt problem på en bestemt måde vil afgøre det på samme måde i efterfølgende sager. Afgørelsen vil også være vejledende for domstole i lavere instanser og vil selvfølgelig have speciel vægt, hvis den er afsagt af Højesteret.

En afgørelse er principiel i juridisk forstand, når den indeholder en afgørelse, der vil kunne lægges til grund i fremtidige sager. Sådanne afgørelser vil som oftest vedrøre lovfortolkning, men kan også vedrøre andre forhold, fx bevisbedømmelse.

Med virkning fra 1.1.2007 skal alle sager som udgangspunkt anlægges ved byretten. Det er et brud med den tidligere ordning, hvorefter en række sager af principiel karakter skulle anlægges ved landsretten som første instans.

Formålet med ændringen er bl.a. at sikre en mere hensigtsmæssig resurseanvendelse, således at landsretterne og Højesteret i højere grad kan fungere som overordnede appelinstanser, der fastlægger praksis i sager af principiel betydning. Sager af principiel karakter vil dog fortsat kunne henvises til landsretten som første instans. Se nærmere under Domstolsreformen.

Der har ikke været tradition i Danmark, som i fx Sverige, for fyldige domsbegrundelser (præmisser) i Højesterets afgørelser. Dette er dog under stadig forandring muligvis pga. påvirkning fra de internationale domstole, specielt Menneskerettighedsdomstolen og EU-Domstolen.

Det har været foreslået, at der blev indført offentlig votering ved Højesteret, hvilket ville give et godt indblik i Højesterets opfattelser. Visse udvalgte domme kommenteres af Højesteretsdommere i Ugeskrift for Retsvæsen. Dette er dog kun få procent af rettens afgørelser.