Sjælegave er en ældre juridisk betegnelse for en gave, der i tiden indtil Reformationen blev givet til religiøse formål, fx afholdelse af sjælemesser, eller velgørenhed gennem kirkelige institutioner med henblik på, at den skulle opfyldes efter giverens død "til bod og frelse for sjælen".
Sjælegaver omtales i den sjællandske kirkelov og den skånske kirkelov fra ca. 1170 (se kirkelove) og senere i landskabslovene. Af hensyn til slægtningenes arveret var det i lovene bestemt, at der i sjælegave ikke kunne gives mere end en halv hovedlod, dvs. den del af giverens ejendom som vedkommende kunne råde frit over.
Sjælegaver kunne ydes mundtligt eller i form af testamente.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.