Kapitularier er kapitelinddelte retsforskrifter, der især i 800-tallet blev udstedt af Karl den Store og hans efterfølgere for Karolingerriget. Kapitularierne rummede i almindelighed ny ret, hvormed regenten enten på egen hånd eller med befolkningens samtykke supplerede de eksisterende love, se germansk ret. Mange af kapitularierne havde til formål, at få verdslig ret til at leve op til kirkens foreskrifter.