Juristløftet er et løfte, der afgives af kandidater i forbindelse med afslutning af kandidatuddannelsen i jura (cand.jur.). Juristløftet stammer fra forordning af 10. februar 1736 om Examinibus juridicis, der indførte en juridisk eksamen i Danmark.

Juristløftet indeholder etiske principper for juristers virke. Det følger af løftets ordlyd, at den juridiske kandidat aldrig vidende må vige fra ret og retfærdighed, råde nogen til ufornødne processer eller på andre måder fremme nogen uretmæssig sag eller hensigt.

Juristløftet går tilbage til middelalderen, hvor universiteterne begyndte at uddanne professionelle jurister. Den danske ordlyd af løftet er ikke væsensforskellig fra det middelalderlige. Formålet med løftet var at sikre sig mod misbrug fra juristernes side, og det blev aflagt som et religiøst løfte, så brud på det ikke kun ville være mened over for mennesker, men også over for Gud.

I dag afgiver juridiske kandidater stadig juristløftet, hvilket hviler på en tradition. Der er ikke krav om afgivelse af løftet for at kunne gennemføre jurastudiet, og løftet har ingen retsvirkning for virket som jurist.

Det danske juristløfte

Efter Examen skal Examinatus med Haandrekning og stipulata manu forpligte sig for Examinatores, at han aldrig vil videndes vige fra Ret og Retfærdighed, mindre raade nogen til at føre ufornødne Processer eller i andre Maader consulendo concurrere til nogen uretviis Sag eller Intention.

(Forordning af 10. februar 1736 om Examinibus juridicis, afsnit I, punkt 8).

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig