jurist - cand.jur.

Jurist eller cand.jur. er en person, der har gennemgået en videnskabelig juridisk universitetsuddannelse. Faguddannelse af jurister kendtes allerede i Romerriget i byer som Rom, Beirut og Konstantinopel, men det var først ved middelalderens universiteter, at en egentlig teoretisk juridisk uddannelse tog form. Grundlaget for uddannelsen var oprindelig de romerske retskilder i lovværket Corpus juris civilis, og langt op i tiden var kendskabet til netop romerret særkendet for en jurist. Hertil kom allerede i middelalderen den kirkelige ret, kanonisk ret. At blive doktor i både romerret og kanonisk ret, doctor juris utriusque ("doktor i begge slags ret"), kunne opnås ved de middelalderlige universiteter og kan det endnu enkelte steder i Tyskland.

Universitetet i Bologna har ry som det sted, hvor romerretsstudiet blev grundlagt i tidlig middelalder, se Bolognaskolen. Retsstudiet nåede til andre universiteter, og ved Københavns Universitet, der blev oprettet i 1479, læstes der ved det juridiske fakultet både romerret og kanonisk ret. Ved universitetets genoprettelse efter Reformationen opretholdtes et juridisk fakultet, men i en lang periode med kun én professor og kun få studerende. Først med indførelsen i 1736 af en juridisk eksamen ved Københavns Universitet var grunden lagt til udviklingen af en egentlig professionel juriststand i Danmark. De vigtigste juridiske fag blev naturret, dansk og norsk ret samt romerret. En lang række stillinger, som i dag forbindes med juridiske kundskaber, var dengang besat med personer uden universitetsuddannelse eller med en anden end den juridiske. I 1771 blev juridisk eksamen en betingelse for at blive højesteretsdommer.

I 1821 styrkedes den juridiske eksamen, ved at en række nye fag blev indført, og hovedvægten blev lagt på dansk rets mange discipliner. Samtidig stilledes krav om juridisk eksamen for at opnå embede som dommer, en af de højere stillinger i centraladministrationen eller stillingen som amtmand. I de senere år er en række af disse stillinger blevet besat af personer med andre uddannelser, fx cand.polit. eller cand.scient.pol., mens jurister stadig har monopol på dommerembederne, ligesom kun jurister kan virke som fx advokat.

Det danske juridiske studiums indhold og opbygning er ændret mange gange gennem tiderne. En juridisk kandidatgrad har i en årrække kunnet erhverves ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet og sidenhen også ved Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Efter de gældende regler består det juridiske studium af en treårig bacheloruddannelse (BA jur.) og en toårig kandidatuddannelse (cand.jur.). Bacheloruddannelsen omfatter bl.a. formueret, forfatningsret, forvaltningsret, strafferet og -proces, folkeret, EU-ret, person-, familie- og arveret, retshistorie, retslære og retssociologi samt en indføring i forholdet mellem ret og samfund. Kandidatuddannelsen omfatter fx skatteret og civilproces samt en række valgfrie juridiske fag.

Jurister i Danmark er typisk ansat i advokatbranchen, statslig eller kommunal administration, erhvervsvirksomheder, organisationer og retsvæsenet.