Grevskab er et len, dvs. en ejendom der giver sin indehaver ret til titel af greve. Grevskaber indførtes i Danmark ved grevernes og friherrernes privilegier i 1671. Besidderen af grevskabet benævntes lensgreve og havde ret til brug af lenet og til udøvelse af en række offentligretlige beføjelser, fx hals- og håndsret, sigt- og sagefaldsret, jagtret, skiftejurisdiktion og ret til at udpege dommer og skriver til det birk, der hørte under grevskabet.
Til oprettelse af et grevskab krævedes mindst 2500 tønder hartkorn. Ved en lensgreves død overgik besiddelsen af grevskabet udelt til et enkelt medlem af den successionsberettigede slægt, og grevskabet hjemfaldt til kronen, hvis den successionsberettigede slægt uddøde. Da grevskaber ikke var privat ejendom, var besidderen afskåret fra at sælge grevskabet, der heller ikke kunne gøres til genstand for låneoptagelse eller kreditorforfølgning.
Oprettelse af nye len blev forbudt ved Grundloven af 1849, og ved lensafløsningen i 1919 blev der tilvejebragt grundlag for lenenes overgang til selveje. I perioden 1672-1843 blev der oprettet 27 grevskaber og 30 baronier. I 1919 var der hhv. 21 og 14 tilbage.
Se også adel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.