Duel også kaldet tvekamp var kamp med dødbringende våben, der efter fælles aftale føres mellem to personer. Historisk må man skelne mellem tvekampen, som er en retlig afgørelse, og duellen, der ofte har til formål at afgøre en æressag.

Faktaboks

Etymologi
Ordet duel er fransk, af latin duellum 'kamp, krig', som menes at være samme ord som bellum 'krig', men associeret med duo 'to'.

I ældre europæisk ret var der af præventive grunde fastsat strenge straffe for duel. Ifølge Christian 5.s Danske Lov af 1683 kunne duel efter omstændighederne medføre dødsstraf. Straffeloven af 1866 fastsatte en væsentlig mildere straf; med Straffeloven af 1930 bortfaldt duel som selvstændig forbrydelse og straffes nu efter reglerne om legemsbeskadigelse og manddrab.

Historie

Allerede i vikingetiden og middelalderen var personlige våben en del af enhver fri mands udstyr, og enhver ung mand blev oplært i våbenbrug. Tvekampen, kampen mand mod mand, blev en naturlig måde at afgøre tvistigheder på, og i vikingetiden blev tvekampen, holmgangen, anset for en retlig afgørelse.

I den kristne middelalder kendes tvekampen primært fra Frankrig og England. Det er usikkert, om kirken anerkendte tvekampen som en gudsdom, men den fortsatte med at være del af den engelske retspleje længe efter, at Det Fjerde Laterankoncil i 1215 forbød gejstliges medvirken ved gudsdomme. Også i Frankrig blev tvekampe brugt op i 1300-tallet, dog ikke med samme hyppighed som i England.

Endnu i 1800-tallet var dueller blandt især adelsmænd og officerer en naturlig måde at afgøre æresspørgsmål på, selvom retsvæsenet i de fleste lande søgte at standse uvæsenet gennem meget hårde straffe.

De blanke våben forblev ikke enerådende. Det blev tillige almindeligt at udkæmpe dueller på pistol, idet det som regel var den udfordrede part, der valgte våben. Duellen kom efterhånden ind i en meget fast form, hvor hele proceduren var nøje fastlagt.

Dueller foregår stadig i rituel form

En barok form for duel har overlevet i den mensur, der stadig praktiseres ved visse tyske, østrigske og schweiziske universiteter; en ritualiseret udveksling af hug, der primært synes at have som formål at skaffe duellanterne de eftertragtede mensur-ar.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig