Dødsstraf blev afskaffet i Danmark med Straffeloven af 1930; den sidste henrettelse havde dog fundet sted i 1892. Efter Besættelsen blev dødsstraf genindført ved straffelovstillægget af 1. juni 1945. Under retsopgøret i Danmark, der fandt sted i perioden 1945-1950, afsagdes i alt 78 dødsdomme ved endelig instans, hvoraf 46 blev fuldbyrdet. I den militære straffelovgivning afskaffedes dødsstraf i 1978.
livsstraf
Dødsstraf kendes i de fleste kulturer, men dens oprindelse er tvivlsom. I ældre dansk ret kendes dødsstraf for bl.a. tyveri, mens straffen for manddrab oprindelig ikke var dødsstraf, men mandebodsbetaling, dvs. at slægtningene kollektivt betalte og modtog bod afhængigt af, om de var beslægtet med den dræbte eller drabsmanden. I byerne gjaldt i middelalderen ofte strengere straffe end efter landskabslovene, herunder for fx voldtægt der i de fleste byer straffedes med døden.
Efter Reformationen blev i Den Københavnske Reces fra 1537 indført dødsstraf for manddrab, dog var adelen undtaget og beholdt retten til mandebod. Dødsstraffen for manddrab blev formentlig indført under indflydelse fra mosaisk ret, således som den kunne læses i Mosebøgerne, hvor der for manddrab er foreskrevet "liv for liv", det såkaldte talionsprincip (gengældelsesprincip). Også en række sædelighedsforbrydelser blev efter Reformationen straffet med døden. For tyveri var straffen hængning, og halshugning anvendtes ved manddrab; for visse sædelighedsforbrydelser og for trolddom anvendtes bålstraf.
I forhold til mange andre lande har dødsstraf kun fundet begrænset anvendelse i Danmark. Ved Christian 5.s Danske Lov fra 1683 indførtes dødsstraf for majestætsforbrydelse og for vold mod forældre samt for "omgængelse mod naturen", dvs. sodomi og bestialitet, der ikke før havde været inkluderet. Der var dog tale om en stadfæstelse af retspraksis, da bestialitet også tidligere var straffet med bålet, selvom det ikke var lovfæstet. Anvendelsen af dødsstraf i tilfælde af tyveri blev afskaffet i Danske Lov, men blev genindført i 1690.
Fra 1735 og frem skulle alle dødsdomme forelægges kongen, der specielt i tilfælde af tyveri ofte benådede den dømte til livstidsstraffearbejde. Benådelsespraksissen var kostbar og besværlig, da alle sager skulle behandles i København og krævede kongens underskrift. I 1771 afskaffedes dødsstraffen for tyveri.
I 1700-tallets slutning drøftedes begrænsninger i anvendelsen af dødsstraf. Afskaffelse stødte dog på modstand, bl.a. hos teologer, der følte sig bundet af mosaisk ret som "Guds lov". En forordning i 1767 satte straf i form af livsvarigt fængsel i stedet for dødsstraf i tilfælde, hvor drabsmanden netop ønskede at komme af med livet og derfor begik sin forbrydelse for at blive henrettet, de "melankolske mordere". Det var første eksempel på, at overvejelser over straffens formål førte til indskrænkning i anvendelse af dødsstraf. I denne diskussion indgik Cesare Beccarias argumenter om, at livsvarigt fængsel er en mere effektiv straf end dødsstraf. Det var dog først i slutningen af 1800-tallet, at den opfattelse fik begyndende tilslutning, at bevarelse af dødsstraffen ikke var nødvendig for at forhindre forbrydelser; dermed banedes vejen for afskaffelse af dødsstraf i 1900-tallet i de fleste europæiske lande.
Ifølge en opgørelse fra Amnesty International fuldbyrdedes dødsstraf i 20 lande i 2022:
Ifølge Amnesty International blev mindst 883 personer henrettet i 2022. Det reelle antal skønnes af Amnesty International at være væsentligt større. Alene i Kina vurderer Amnesty International, at der var flere tusinde henrettelser i 2022.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.