Magnus Erikssons Landslov er en svensk rigslov, der blev udarbejdet omkring 1350 på foranledning af Magnus Eriksson, konge af Norge og Sverige. Loven bygger på de svenske landskabslove, især Östgötaloven og Upplandsloven; se landskabslove.
Selvom Magnus Erikssons Landslov blev vedtaget omkring 1350, så var det en gradvis proces at få den anerkendt i de forskellige landsdele. Det skete i løbet af anden halvdel af 1300-tallet og i begyndelsen af 1400-tallet, hvor loven afløste landskabslovene og dermed skabtes retsenhed i Sverige.
En omarbejdelse af loven fra 1422, der senere blev betegnet som Kristoffers landslag (stadfæstet af Christoffer 3. af Bayern i 1442), gjaldt, indtil Sveriges Rikes Lag, også kendt som 1734-års-lag. Den finske oversættelse af 1734-års-lag med titlen Ruotzin Waldacunnan Laki — hyväxi luettu ja wastan otettu Herrain Päivillä vuonna 1734 udkom i 1759.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.