Inkvisitionskommissionen

Inkvisitionskommissionen var en myndighed, der i perioden 1686-1842 virkede som undersøgelseskammer i København, specielt i tyveri- og hælerisager.

Inkvisitionskommissionen blev oprettet ved en kongelig forordning af 1686 med henblik på at bekæmpe tyveri og hæleri i hovedstaden. Disse forbrydelser blev i vid udstrækning begået af menige militærpersoner og deres familiemedlemmer, og kommissionen fik derfor i lang tid en så godt som udelukkende militær sammensætning. Det forklarer også den hyppige anvendelse af tortur under forhørene i kommissionen. Skønt Inkvisitionskommissionen først og fremmest var et undersøgelseskammer, afsagde den dog dom i flere sager i tiden indtil omkring 1750.

Ved en forordning af 30. december 1771 blev kommissionen gjort til en del af den da oprettede Hof- og Stadsret, hvilket medførte, at en af rettens dommere blev formand for kommissionen. Anvendelse af tortur blev afskaffet, men efter J.F. Struensees fald i 1772 hurtigt indført på ny og først endeligt afskaffet i 1837.

Inkvisitionskommissionen blev efter forslag fra De Rådgivende Provinsialstænder ophævet i 1842 og afløst af et kriminalkammer under Hof- og Stadsretten. Kriminalkammeret overførtes 1845 til Kriminal- og Politiretten.