Persondataloven er en lov, der regulerer registrering af personers data, og hvad man må gøre med disse; trådte i kraft i 2000 og afløste de hidtil gældende registerlove.

Faktaboks

Også kendt som

Lov om behandling af personoplysninger

Loven gennemfører EU-direktiv 95/46 EF, og i alle medlemsstater og øvrige nordiske lande findes lovgivning med stort set samme indhold. Direktivets formål er, at personoplysninger frit skal kunne udveksles mellem landene, fordi der er gennemført en beskyttelse af borgernes privatliv og personlige integritet i forhold til information. Baggrunden er de risici for integritetskrænkelser, som er en følge af informationsteknologien, herunder internettet.

Loven gælder for både den offentlige og private sektor, og den regulerer, under hvilke betingelser personoplysninger må behandles. Folketinget er ikke omfattet, idet EU-direktivet gælder direkte for dette.

Personoplysninger er enhver oplysning, der kan henføres til én fysisk person. Med enkelte undtagelser omfatter loven dermed ikke oplysninger om virksomheder. Der skelnes mellem almindelige og følsomme oplysninger, fx om etnicitet og helbred, idet der er fastsat strengere regler om sidstnævnte. Enhver personoplysning er dog omfattet af loven.

Behandling er enhver aktivitet, der kan udøves i forbindelse med en personoplysning.

Loven indeholder regler om kreditoplysningsbureauers virksomhed og om brug af personoplysninger til markedsføring. Datatilsynet kontrollerer, at lovens regler overholdes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig