Præklusion, (af lat. praeclusio, af praecludere 'lukke, spærre', af præ- og cludere, claudere 'lukke'), er i civile retssager den begrænsning i eller bortfald af en parts adgang til at udvide sine påstande eller fremsætte nye anbringender, dvs. søgsmålsgrunde og indsigelser, der som hovedregel indtræder, når forberedelsen af retssagen er afsluttet.