Legitimation er en juridisk betegnelse for forhold, der signalerer, at en person er i besiddelse af en vis ret eller kan udøve en vis råden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet legitimation kommer af latin legitimatio 'lovliggørelse', af legitimare 'erklære lovligt', af lex 'lov', genitiv legis.

Begrebet legitimation spiller fx en central rolle for reglerne om fuldmagt. En fuldmagtsgiver kan udstyre sin fuldmægtig med legitimation, fx et skriftligt fuldmagtsdokument, således at den part, som fuldmægtigen handler med, kan se, hvor langt fuldmagtsgiveren bindes. Handler fuldmægtigen i strid med fuldmagtsgiverens instrukser, men inden for legitimationens rammer, bindes fuldmagtsgiveren ikke over for tredjemand, hvis tredjemand kendte til fuldmægtigens pligtbrud eller burde have kendt det.

Besiddelse er et andet eksempel på legitimation. Viser det sig, at en købt genstand har tilhørt en anden end sælgeren, vil det forhold, at sælgeren havde genstanden i sin besiddelse, kunne have såkaldt legitimationsvirkning og styrke køberens krav på at beholde den.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig