Forbrugerkøb er et køb hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, og hos hvem køberen (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Hvis salgsgenstanden leveres for sent, eller hvis der er mangler ved det solgte, sikrer købeloven under visse betingelser en køber i forbrugerkøb en række ufravigelige rettigheder: Køberen kan hæve købet ved væsentlige mangler eller kræve omlevering, prisafslag, reparation (afhjælpning), og kræve erstatning, se Købelovens § 78 og 80.

Også andre love indeholder beskyttelsesregler af betydning for disse købere, fx aftaleloven, kreditaftaleloven, forbrugeraftaleloven og renteloven. Skal køberen bruge det købte til både erhvervsmæssig og privat brug, er det afgørende, om varen på aftaletidspunktet overvejende blev købt til det ene formål eller til det andet, da et køb ikke skifter karakter, fordi det købte senere bliver brugt til noget andet. Dvs. det tilsigtede formål med varen i købsøjeblikket bestemmer, hvilket køb, der er tale om. Lønmodtageres køb er normalt altid forbrugerkøb.

For at anse en sælger for erhvervsdrivende skal virksomheden blot have et vist omfang og eksistere en vis tid. Offentlige forsyningsvirksomheder, som kan sidestilles med private, fx kommunale belysningsvæsener, betragtes også som erhvervsdrivende. Ved en eventuel retssag er det sælgeren, som skal bevise, at der ikke har været tale om forbrugerkøb. Købelovens regler om mangler i forbrugerkøb blev i 2002 ændret på en række væsentlige punkter i forbindelse med gennemførelse af et EU-direktiv fra 1999. Fx en forlængelse af den absolutte reklamationsret til 2 år. Se mangel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig