matrikel (register og kortværk over ejendomme)

Matrikelkort er kort over samtlige ejendomsskel i Danmark, der siden 1997 har været tilgængelige i digital form. I de enkelte lodder, som skellene afgrænser, står matrikelbetegnelserne. Disse betegnelser findes også i matrikelregisteret og danner således forbindelse mellem matrikelkort og -registeret.

Kort over landdistrikterne har været en del af systemet, siden den nuværende matrikel trådte i kraft i 1844. En stor del af kortene er dog ældre, da man i vid udstrækning genanvendte de kort, der fra slutningen af 1700-t. blev fremstillet i forbindelse med udskiftningen i landbruget. Matrikelkortene i købstæderne er baseret på en opmåling, som først blev påbegyndt i 1863. Kortene over landdistrikterne blev fremstillet i målforholdet 1:4000, mens kortene over købstæderne var i 1:800.

Ud over ejendomsskel og matrikelbetegnelser indeholder kortene enkelte andre oplysninger, fx om vejrettigheder og fredskov. De ældre kort indeholder flere oplysninger end de nyeste, fx om bygninger, gravhøje og vandløb. Matrikelkortene er, siden de blev taget i brug, løbende blevet ajourført i forbindelse med godkendelser af ændringer af skel. Vedligeholdelse og forbedring af kortene er gennem årene sket dels ved, at de er blevet omtegnet ved simpel kopiering, efterhånden som de er blevet slidte og uoverskuelige pga. ændringer, dels er der visse steder i landet foretaget nye opmålinger. Det sidste har især været tilfældet i udbygningsområderne omkring de større byer, hvor den intensive brug af arealerne har gjort det nødvendigt med større nøjagtighed end den, de gamle kort kunne honorere.

Matrikulær måling er den landmåling, som har til formål at registrere nye skel og ændringer af skel. Skel afmærkes med betonpæle, jernrør eller træpæle forsynet med en kongekrone og ordet skel. Opmålingen sker i forhold til fikspunkter, mærket MV (Matrikelvæsenet). Måleresultaterne registreres på et måleblad og i en koordinatfil, der arkiveres hos Geodatastyrelsen. Filen bruges til ajourføring af matrikelkortet. I Danmark består en matrikel af matrikelkort, matrikelregister og fikspunktregister. Forsvinder den synlige afmærkning af skellene i marken, kan disse genafsættes af en landinspektør på grundlag af de originale mål.

Den første danske matrikel, Landgildematriklen, blev udarbejdet i 1660 og fik gyldighed fra 1662. Den omfattede samtlige ejendomme i kongeriget med undtagelse af Bornholm og var baseret på en omregning til hartkorn af fæstebøndernes mangeartede ydelser i form af landgilde. Pga. mange fejl blev matriklen revideret, og en ny matrikel, Amtsstuematriklen, blev efter de samme principper udarbejdet i 1664.

I 1688 trådte Christian 5.s Den Store Matrikel i kraft. Den var blevet udarbejdet efter en storstilet opmåling 1681-83 efter svensk forbillede af al dyrket jord i Danmark. Hver enkelt ager blev opmålt, dens areal beregnet, og jordens bonitet (ydeevne) vurderet. På samme måde som på landet blev købstædernes markjorder opmålt og ansat til hartkorn. De egentlige købstadsjorder blev derimod pålignet en ejendomsskat på grundlag af en grundtakst, som særlige kommissioner udarbejdede i 1682 efter vurdering og beskrivelse af hver enkelt bygning med tilhørende grund.

Efter landboreformerne i anden halvdel af 1700-t. og den massive opdyrkning af overdrev og krat var 1688-matriklens angivelser blevet forældede, og i 1802 besluttedes det derfor, at der skulle laves en ny matrikel baseret på opmåling og en mere gradueret bonitering end tidligere, ligesom der skulle tegnes matrikelkort over hver landsby. Først i 1844 var det store arbejde afsluttet, og "den nye matrikel" kunne træde i kraft og bruges som grundlag for hartkornsskatten. I 1863 blev også købstadsgrundene ansat til hartkorn efter samme principper som på landet efter matriklen af 1844. Matriklerne fra 1600-t. findes i Rigsarkivet.